Om astmanaut

Om projektet

Astmanaut er sat i verden for at skabe tryghed for skolebørn med astma. Gennem projektet klædes alle omkring barnet på med viden, så de får forståelse for behandlingen af astma og opnår færdigheder, som gør det nemmere at styre astmabehandlingen og handle korrekt i tilfælde af et anfald.

 

Astmanaut tilbyder en Astmanaut-mappe til familier med et barn med astma. Mappen indeholder brochurer og postkort til uddeling, praktiske astmakort, som kan udfyldes med oplysninger om barnets medicin, samt en astmataske, som er nem at have med på farten. Mappen udleveres gratis hos lægen, når barnet kommer til astmakontrol.

 

Derudover stiller Astmanaut en tre-minutters film og anden information om astma til rådighed online, så alle med relation til barnet kan uddanne sig til „Astmanauter“: Personer, der kan navigere i et børneliv med astma, og som er dedikerede til at udbrede kendskabet til astma og behandlingen heraf.

 

Astmanaut er udviklet i samarbejde mellem Viborg Kommune og Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg.

Del filmen med dine venner

Loader video...