SFO

Se astmafilmen
Loader video...

Skab tryghed
for børn med astma

Når der er et barn med astma i din SFO, er det vigtigt, at du ved, hvad der skal til for at skabe tryghed – og hvad du kan gøre for, at han eller hun kan deltage i aktiviteter på lige fod med de andre børn. Her på siden finder du alt det, du har brug for, når du vil hjælpe barnet bedst muligt.

Det vigtigste du kan gøre
for et barn med astma

Klæd dig selv godt på om astma, astma-triggere og behandlingen af astma. Det kan du blandt andet gøre ved at se Astmanaut-filmen og læse mere om astma her på siden.

  • Spørg efter barnets astmakort, som ligger i skoletasken. Her kan du se, hvad barnet er allergisk over for, hvilken medicin barnet tager, og hvordan du skal håndtere et eventuelt astmaanfald
  • Sørg for at andre pædagoger i SFO’en får korrekt viden om barnets astma og om den behandling, barnet får
  • Reducér eventuelle astma-triggere i SFO’en
  • Lad barnet vide, at du ved besked om astmaen. Spørg gerne, om barnet har husket at medbringe sin medicin

Informér dine kollegaer
og de andre børn

Det er vigtigt, at alle de voksne omkring et barn med astma har en forståelse for astma, kender til barnets astma-triggere og ved, hvordan de skal forholde sig, hvis barnet får et astmaanfald .

 

Når du selv har sat dig ind i information om astma, kan du hjælpe med til at skabe endnu større tryghed for barnet ved at dele din viden med dine kollegaer i SFO’en – fx på et fællesmøde, via mail eller ved at lægge informationen på jeres intranet. Husk også at give besked til dem, som tager barnet med på tur eller overnatning i SFO-regi. Se mail-tekstforslag nedenfor.

 

Det kan også være en idé at give de andre børn i SFO’en et godt indblik i astma. I kunne for eksempel lave en tema-eftermiddag om astma, hvor I ser Astmanaut-filmen, afholder konkurrencer og prøver at trække vejret gennem et sugerør.

 

Dine kollegaer

De andre børn

 

Medicin og astma
kort fortalt

Hvad er astma?

Astma er en kronisk lungesygdom, som kan ramme både børn og voksne. Når man har astma, har man en betændelseslignende tilstand (inflammation) i lungerne, som gør, at slimhinden i luftvejene hæver og danner for meget slim. Astma får også typisk musklerne, der sidder omkring luftvejene, til at trække sig sammen, så man hoster og får sværere ved at trække vejret.

 

Hvad trigger et anfald?

Børn med astma har sarte luftveje og får let symptomer, når de udsættes for noget, de ikke kan tåle. Astmasymptomer kan udløses eller forværres af det, der kaldes triggere; irritanter (stoffer eller aktivitet, der irriterer de sarte luftveje) eller allergener (stoffer, der fremkalder en allergisk reaktion). Det er forskelligt fra barn til barn, hvad der udløser astmasymptomerne.

Triggere

Irritanter

  • kulde
  • varme
  • fugt
  • røg og os fra tobak, levende lys, udstødning, madlavning etc.
  • stærke dufte eller lugte f.eks. parfume
  • fysisk aktivitet

Allergener

  • pollen
  • husstøvmider
  • dyrehår og -skæl
  • skimmelsvampe

 

Infektioner (forkølelser)

Behandling af astma

Børn med astma har to slags astmamedicin: forebyggende medicin og hurtigtvirkende medicin. Behandling med medicin er ret effektiv, og korrekt medicinering medfører typisk, at barnet kan leve med astma uden væsentlige begrænsninger. Barnet skal medbringe den hurtigtvirkende medicin i SFO’en, på ekskursioner, og hvis turene inkluderer overnatninger, skal den den forebyggende medicin også medbringes. Begge typer medicin passer ned i den lille astmataske, som er blevet udleveret hos lægen. Astmatasken ligger som regel i skole- eller sportstasken.

Close

Forebyggende medicin

De fleste med astma skal tage forebyggende medicin hver dag. Medicinen modvirker, at slimhinden hæver, at der dannes slim, og at musklerne omkring luftvejene trækker sig sammen.

Læse mere

De fleste med astma skal tage forebyggende medicin hver dag. Medicinen modvirker, at slimhinden hæver, at der dannes slim, og at musklerne omkring luftvejene trækker sig sammen.

På den måde bliver der bedre plads i luftvejene til at trække vejret frit. Den forebyggende medicin skal typisk inhaleres – det vil sige, at barnet skal suge medicinen ind med et kraftigt sug. Nogle børn skal også tage en daglig tablet.

Forebyggende inhalationsmedicin er orange eller brun

Orange el. brun
Close

Hurtigtvirkende medicin

Et akut astmaanfald skal behandles med hurtigtvirkende medicin, der straks får musklerne omkring luftvejene til at slappe af og give plads til, at luften kan passere.

Læse mere

Et akut astmaanfald skal behandles med hurtigtvirkende medicin, der straks får musklerne omkring luftvejene til at slappe af og give plads til, at luften kan passere.

Hvis barnet får symptomer i forbindelse med sport, kan det være en god idé at opfordre til, at barnet tager et sug af den hurtigtvirkende medicin, før sportsaktiviteten går i gang.

Hurtigtvirkende medicin er blå

Blå

Konkrete tiltag inde og ude

Der er flere ting, du og de andre børn i SFO’en kan gøre for at skabe tryghed for et barn med astma. Blandt andet, mindske risikoen for at barnet udsættes for noget, som udløser astmasymptomer – inde og ude. Vi har her samlet nogle af de mest gængse råd. Print evt. disse råd ud og hæng dem på opslagstavlen i SFO’en, så alle kan se dem.

Luft ud

Skab et godt indeklima – luft ud flere gange i løbet af eftermiddagen med gennemtræk i fem til ti minutter. Husstøvmider og skimmelsvamp, som kan give astmasymptomer, stortrives, når luftfugtigheden er høj.

Hold varmen

Sørg for, at der minimum er 20 grader indenfor året rundt. Dette mindsker risikoen for en opblomstring af husstøvmider og skimmelsvamp.

Mad med måde

Os fra madlavning kan udløse astmasymptomer. Så husk at lufte godt ud, når der bliver lavet mad i SFO’en.

Ingen fugtige jakker

Undgå at tørre tøj i de lokaler, hvor I opholder jer – parker det våde overtøj og evt. også våde sko uden for døren. Skimmelsvamp og husstøvmider ELSKER fugt.

Tag et sug før sport

Børn med astma kan sagtens dyrke sport og være aktive på lige med alle andre børn. Hvis det trigger astmaen at spille hockey, rundbold eller lege fangeleg, skal barnet bare huske at tage sin hurtigtvirkende medicin, inden aktiviteten går i gang.

Hold øje med vejret

Kulde og fugtigt klima kan trigge astmaen, så hvis det er meget koldt eller regnfuldt, kan det være nødvendigt for børn med astma at tage den hurtigtvirkende medicin, inden de går udenfor. Nogle børn med astma reagerer også på ekstrem varme.

Tjek pollentallet

Børn, der er allergiske over for birk, græs og bynke, kan få astma, når der er mange pollen i luften. Hvis fx græspollentallet er højt, bør børn med allergi over for græs ikke lege i områder med højt græs. På dage med højt pollental anbefales det at tilbyde børn med allergisk astma at lave aktiviteter indenfor.

Pas på bålet

Os fra bål, fakler og stearinlys kan give astmasymptomer. Så sørg for at dem, som ikke kan tåle osen, ikke får al røgen i hovedet, når der skal bages snobrød.

Aktiv med astma

Fysisk aktivitet er vigtig i behandlingen af astma – og et barn med astma kan sagtens være aktiv og deltage i de samme ting, som alle de andre børn i SFO’en. Det er en god idé at lade barnet vide, at du kender til, at han eller hun har astma, så I kan tale om det.

 

Du kan sørge for, at barnet med astma får gode oplevelser med sport og fysisk aktivitet blandt andet ved at foreslå barnet, at han eller hun tager sin hurtigtvirkende medicin, inden I skal spille basket, hockey, rundbold eller tager på cykeltur. Hvis den fysiske aktivitet alligevel forårsager astmasymptomer, skal barnet tage sin medicin igen.

 

Den hurtigtvirkende medicin ligger i astmatasken i barnets skole- eller sportstaske sammen med astmakortet. Her kan du læse, præcis hvilken dosis af medicinen, barnet skal tage, samt hvad du skal gøre i tilfælde af, at barnet får et astmaanfald.

Livet med astma

Når et barn får konstateret astma, kan det føles som om, at verden lukker sig sammen om barnet. Forældre frygter måske endda, at barnet aldrig får mulighed for at leve et aktivt liv. Men de børn med astma, der tager deres medicin korrekt, kan klare de fleste fysiske udfordringer. Og faktisk er der talrige eksempler på astmatikere, der leverer en ekstraordinær fysisk indsats, selvom de har astma. Mød et par af dem her:

Pernille Blume

Landsholdssvømmer (f. 1994)
Pernille Blume havde sin debut som senior landsholdssvømmer til verdensmesterskaberne på kortbane i Dubai i 2010, da hun var 14 år gammel. Samme år som hun fik konstateret anstrengelsesastma. Hun har sidenhen deltaget ved alle store svømmemesterskaber.

Efter jeg fik konstateret astma, kom jeg på medicin, og det virkede rigtigt godt. Jeg var i stand til at træne og præstere meget bedre. Mit råd er, at man ikke skal lade begrænse af astma. Det, at have astma inden for svømning, er nærmere reglen end undtagelsen.

Mogens Kjæmpe Jensen

Bjergbestiger (f. 1972)
Mogens Kjæmpe Jensen er eventyrer, professionel bjergbestiger, tidligere landsholdstriatlet og skolelærer. I 2004/5 cyklede og løb han fra Viborg til Mount Everest basecamp i Tibet – en tur på 11.500 km, som han tilbagelagde på 100 dage. Nogle år senere, den 22. maj 2007, stod Mogens på toppen af verdens højeste bjerg. Et sted, hvor der er meget lidt ilt. Mogens kom i astmabehandling som ung triatlet på eliteniveau og har været aktiv med astma i mere end 20 år – nu som verdenskendt bjergbestiger. Han vil dog ikke anbefale alle med astma at bestige bjerge. Målsætningen skal sættes ud fra ens nuværende situation:

Drømme og mål er subjektive, så alle bør forfølge deres eget Everest. Nogle har som mål at gå eller løbe rundt om en bestemt sø, og så skal de gøre det.

Vidste du at...

disse kendte mennesker også har astma?

 

One Direction-stjernen Harry Styles
Fodboldspiller David Beckham
Danser og Vild med dans-instruktøren, Silas Holst